Coaching


Mål og delmål er hos Movementors meget vigtige redskaber i udvikling af ressourcer hos de borgere, der henvises til os. Samtidig er vi meget bevidste om, at netop konkrete mål kan være ekstremt svære at sætte, når resten af ens liv er kaotisk. Hos Movementors bruger vi derfor coaching både som redskab til at finde motivationen og lysten til at skabe varige forandringer, og som metode til at sætte realistiske mål og delmål.

Vi tror på, at alle mennesker selv har en del af svarene på, hvordan de skal realisere deres potentialer og skabe udvikling. Og her er coaching kombineret med den personlige kontakt et succesfuldt redskab, som forholdsvist hurtigt kan være med til at låse op og få adgang til disse svar, da coachingen retter fokus på det, det handler om, fremfor konstant at have fokus på kaos.