Samtaler

Der kan være mange grunde til at den enkelte ønsker at tale med en psykolog. Ofte handler det om at man befinder sig i en livssituation, som er vanskelig at tackle på en konstruktiv måde og her kan en professionel samtalepartner gøre en stor forskel.

MoveMentors kan tilbyde samtaler ved psykolog, hvor der kan arbejdes med en lang række problematikker:

  • Job og karriere
  • Personlig identitet og udvikling
  • Parforhold, familie og andre relationer
  • Misbrug og afhængighed
  • Helbred og sygdom
  • Krise, tab og sorg
  • Ulykker og overgreb
  • Psyke og sind

Langvarige psykiske belastninger påvirker ikke alene ens livsglæde og livskvalitet. Ubehandlede kan de føre til stresslidelser som søvnløshed, koncentrations- og hukommelsesforstyrrelser og i værste fald kronisk træthed, udbrændthed, depression og somatiske sygdomme. Takles sådanne udfordringer derimod konstruktivt, kan de danne grobund for udvikling. Hos MoveMentors ønsker vi at give borgeren de bedste forudsætninger for udvikling. Vi ønsker at borgeren får mulighed for at bearbejde sine tidligere oplevelser eller nuværende situation for derved at opleve fornyet energi til at bevæge sig ud på arbejdsmarkedet.